Skadeservice

Mange forskellige faktorer kan gøre skade på en ejendom. Det kan være vandskader, stormskader, brandskader, indbrud, skimmelsvamp, hærværk og meget andet. Listen er lang, og mange skader skyldes faktorer, som man ikke er herre over, for eksempel når vejret viser sig fra sin værste side med skybrud eller storm, når vi rammes af hærværk eller indbrud, eller hvis der opstår en brand på grund af uheld eller måske defekte el-installationer.

Når uheldet er ude, er en hurtig og grundig skadeservice af afgørende betydning for en effektiv udbedring af skader og begrænsning af følgeskader. Har der for eksempel været indbrud i en ejendom, kan smadrede ruder og ødelagte døre og låse medføre yderligere skader. Regn gennem en ødelagt rude kan forårsage skader på træværk og møbler, og en dør, der efter et indbrud ikke kan låses vil gøre ejendommens beboere utrygge. Her rykker Øens Ejendomsservice ud med en effektiv afdækning og sikring af døre og vinduer.

Vi er også alle bekendt med de senere års kraftige skybrud og de skader, som uvejr har forårsaget i kældre landet over. Ved en vandskade – hvad enten det skyldes et skybrud eller måske et sprængt vandrør – er det vigtigt at begrænse skadens omfang ved hurtig opsugning af vandet samt efterfølgende affugtning, rengøring og desinficering i tilfælde af opstigende kloakvand. Skadet løsøre skal ligeledes tørres, rengøres og eventuelt renoveres.

I tilfælde af brand er der ofte mange følgeskader, som skal udbedres og/eller forebygges. En effektiv skadeservice omfatter oprydning og rengøring, rensning samt korrosionsbeskyttelse. Opsugning af slukningsvand og efterfølgende affugtning er også nødvendigt, og det kan ligeledes være nødvendigt at nedpakke samt evt. renovere indbo. Ved brand er der mange følgeskader, som først viser sig efter lang tid, for eksempel skader på elektronik, maskiner mm. Her er det vigtigt at få en professionel skadeservice, og Øens Ejendomsservice har ekspertisen til en effektiv begrænsning af følgeskader.

Desværre rammes mange ejendomme af hærværk, som også gør en professionel skadeservice nødvendig. Alt efter ødelæggelsernes omfang kan det være nødvendigt med afrensning – for eksempel i tilfælde af graffiti – eller renovering, der kan variere fra mindre reparationer til større renoveringsopgaver ved omfattende ødelæggelser. Ved hærværksskader kan en professionel afdækning også vise sig at være påkrævet.

Skadeservice
Website by danielfrom.dk